Byens historie

Landsbyen Hjerminds historie.

I forbindelse med Bjerringbro kommunes Landsbydag den 25. september 1999, har Minna Larsen og Inga Dalsgaard lavet et stort forarbejde med at fremskaffe historiske oplysninger om Hjermind by. Takket være deres indsats, kan man danne sig et godt indtryk af Hjerminds historie gennem tiderne. De indsamlede oplysninger kan læses nedenfor ved at klikke på de enkelte emner i indholdsfortegnelsen. Oplysningerne stammer dels fra samtaler med byens borgere, dels fra Lokalhistorisk arkiv i Bjerringbro.

Hjerminds ældste historie

I Hjermind Skov findes stadig gravhøje, som minder om stedets beboelse i både sten-, bronze- og jernalder.
Deriblandt skal nævnes den anselige “Loddenhøj” nordøst for Hjermind Skov.
Ifølge Trap Danmark 1962 er 38 gravhøje dog blevet ødelagt, hvoraf en stor del lå i en stribe fra Bjerringbro mod nordøst langs vestsiden af Hjermind Skov.
Ved Tavlgårde har der været en gruppe på en halv snes høje, der strakte sig ind i Lee Sogn.

Rekonstrueret jernalderboplads sydøst for Hjermind

Går vi ca. 10 km. mod øst – til Hollerup (mellem Ulstrup og Langå) blev der i 1912 fundet menneskebehandlede dådyrknogler i gruslag, der sandsynliggør eksistensen af mennesker på egnen 80 – 100.000 år tilbage i tiden.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind Sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit: Gravhøje og Forskelligt.
Busbjerg-bladet: Årgang 1982.

Kong Christian IV

Efter et gavebrev af 1617 vides det, at Kong Christian IV arvede en del af Hjermind by’s huse, nemlig de huse, som stod tomme efter at “Den sorte Død” havde hærget.
“Den sorte Død” (pest) hærgede i 1601 – 1602.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit: By og sogn.

Runestenene

Der er fundet to runesten ved Hjermind.

Runesten nr. 1 er fundet på Hjermind mark – står nu i Præstegårdshaven.
Der er tre lidt forskellige tydninger af runerne:

1.
Dulfer satte denne sten for sin broder Rade, der var trofast mod guderne

2.
Tulf rejste denne sten over sin broder Rade, en meget brav kæmpe

3.
Tholv rejste denne sten efter sin broder Rade, en meget velbyrdig dreng

I 1652 får man besked om at sende stenen til København, men stenen er forsvundet. Den bliver i 1809 genfundet af præsten Hans Bjerregaard og i 1824 placeret i præstegårdshaven, hvor den står endnu.

Periode: Vikingetid – indskriftstype Jelling.
Højde: 165 cm. – bredde 85 cm.

Runesten nr. 2 er fundet i 1643, ca. 1000 skridt fra runesten nr. 1.
Tydningen af runerne:
Tove rejste denne sten efter sin søn Toste …. dreng
Det menes at et ord er slået af ved flytningen af stenen til København. Her forsvinder den efter Københavns brand i 1728.
Periode: Vikingetid – indskriftstype Jelling.
Højde: Ca. 126 cm – bredde 63 cm.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 – Afsnit: Runesten.

Galgen

Galge i kommuner oprettedes ca. år 1400. Hjermind, Lee og Hjorthede havde en sådan. Den var anbragt på en højderyg nær Hjorthede – Galgebakken. Endnu i 1600 årene blev tyve og mordere dømt til galgen.
Nedenfor er nævnt Skarpretterens takster fra 1680. Prislisten er godkendt af kongen, datidens “Monopoltilsyn” (fra Rigsarkivet).
Taxt
Hvor efter Skarprettere for hver slags af dischee undertegnede Execurtion og forretninger skal betales
For et hoved med eet Sværd at afhugge 10 R.d.
Med en Øxe 8 R.d.
For en hånd eller finger at afhugge 4 R.d.
Et hoved og en hånd at lægge på Steile, hver 4 R.d.
For en at hænge 10 R.d.
For en igen af Gallien at nedtage 4 R.d.
For en hel krop at lægge på Steile og hjul og pæle at nedgrave og sætte 7 R.d.
For en at slå arme og ben i stykker på og lægge på Steile 14 R.d.
For en krop at nedgrave i jorden 3 R.d.
For en død krop at føre ud af jorden 2 R.d.
For en at partere og lægge på Steile 12 R.d.
For hver knub med gloende tænger 2 R.d.
For et brændemærke 4 R.d.
For kagstrygning 5 R.d.
For at piskes af byen 7 R.d.
For at vise af byen eller Herred 4 R.d.
For at brænde en krop 10 R.d.
For at brænde Pasquiller eller andet deslige 3 R.d.

Underskrevet af M. Moltke

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – sidste side.

Himmestrup og Ulstrup Gods

Hjermind sogns gårde har tidligere hørt under Ulstrup gods som fæstere.
I 1600 tallet blev en del af Hjerminds huse og gårde købt af Ulstrup gods. Først en del af Christen Scheel – (1623-1688) og senere formentlig flere, da sønnen Jørgen Scheel – (1656-1695) køber Himmestrup – vores kilder her er lidt usikre.
Her skal det nævnes, at både Viskum, Himmestrup og Ulstrup gods på et tidspunkt ejedes af grev Scheel slægten (til Ulstrup og Gl. Estrup).

Omkring 1840 opretter Ulstrup gods tre selvejergårde i Hjermind, nemlig Solgården, Mosegården og Østergård.

Hoveriet blev ophævet ved lov ca. 1850.

Fæstegårdene i Danmark blev oprettet ca. år 1304. St. St. Blicher har fortalt om de sidste år med hoveri, at hovbønderne udførte deres arbejde så slet og sløseligt, at de kun udførte en halv dags arbejde om dagen. Hoveriet var årsag til megen løsagtighed blandt ungdommen.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit: Ulstrup, By og sogn, Hoveri Arbejde, Jord Udskiftning samt Udskiftning.
Christen Sørensens Slægtsbog over Koldbæk-Sørensen fra 1980: Afsnit Forskelligt om Hjermind, samt side 5.
Busbjerg-bladet: Årgang 1979, 1994, 1998 og 1999.
Udskiftning

Første udskiftning foregik i 1792 – byens ejer på dette tidspunkt var grevinde Scheel af Ulstrup gods. Hun var enke efter Christen Scheel, som omkom under mystiske omstændigheder i forbindelse med en diplomatrejse til Ruslands kejserinde Katharina den Store.

Ny udskiftning i 1806.
Ændring til udskiftningen blev foretaget i 1831, efter at pastor H. Bjerregaard i mange år havde kæmpet for en mere retfærdig udskiftning.

Gårdene er efterhånden flyttet ud på deres nuværende beliggenhed efter tidligere stort set alle at have lagt i selve byen.
(Se kort fra 1835 og oversigter over gårdenes beboere fra år 1688 til nu.)

1859 – Iflg. Trap  Danmark: Hjermind: Bygninger 23 gårde og 27 huse, deraf 12 gårde og 10 huse flyttet udenfor byen.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit Jord Udskiftning.
Busbjerg-bladet: Årgang 1994.

Hjermind præsten Hans Bjerregaard

Sammendrag:
I 1798 bliver Hans Bjerregaard præst i Hjermind, Lee og Hjorthede sogne. Denne mand får meget stor betydning ikke blot for sognets beboere, men også for store dele af Midtjylland, idet Hans Bjerregaard står bag plantningen af over 4 millioner frugt- og skovtræer. (Se planchen: Bjerregaard og træplantningen).
Dette førte til både besøg af kong Frederik VI i 1826 og var formentlig en del at årsagen til digteren H. C. Andersens besøg i 1859.
Der er rejst mindesten over begge besøg. Disse kan ses i præstegårdshaven.

Bjerregaards enorme indsats for sognenes skolevæsen blev i 1817 påskønnet ved, at man overdrog ham undervisningen af herredets ikke seminarieuddannede lærere. Hans Bjerregaard var ikke bange for at bruge af sine egne penge til forskellige nyttige formål. (Se afsnittet om Bjerregaard og skolen).

I kirkebogen indtil 1814 skrev Bjerregaard oplysninger om egnens forhold, vejsystem, afgrødestørrelse og mange andre ting. Det er bl. a. fra Bjerregaards kirkebogsføring mange af de historiske oplysninger om byen stammer. Alle disse notater ophører efter 1814.
I 1792 og 1806 blev der foretaget udskiftning af Hjermind gårdenes jorder. Bjerregaard syntes ikke den var rimelig og retfærdig og kæmpede i mange år for en ændring. Det lykkedes i 1831, hvor en ændring af udskiftningen fandt sted.

Den private side af Bjerregaard faldt mindre heldig ud for ham. Han forelskede sig efter sigende i den tidligere præst Høegs datter, men fik hende ikke pga. et nej fra hendes far. Senere giftede han sig (som 42-årig) – nok mest af praktiske grunde, med Mette Cathrine Sjørslev og fik fem børn.
Iflg. P. E. Benzons gengivelse af den senere pastor Svanes omtale af Bjerregaard, antyder denne, at ægteskabet har været særdeles dårligt og at børnene var nogle “vilde kroppe”.
Men udadtil gik det ham fantastisk godt. Blev i 1828 udnævnt til konsistorialråd (råd, som leder et universitet). I 1848 bliver Bjerregaard udnævnt til ridder af Dánnebrog og i 1853 til dannebrogsmand.

Bjerregaard var som præst og prædikant velformuleret, velforberedt og meget engageret. Han forsøgte at forenkle bibelsproget, gøre det forståeligt så flest muligt kunne få noget ud af det.
Sin sidste prædiken har han formodentlig holdt som 90-årig efter 59 års virke i Hjermind.

Bjerregaard skrev mange pjecer, artikler og indlæg, bl. a. om træplantning, landbrugets forbedring, hedeopdyrkning, skole, kristendom og meget andet.

Kilde:
Edvin Sevelsted: Fem gange Bjerregaard.
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (Udg. 1981) – Afsnit Jord Udskiftning.

Bjerregaard og træplantningen

Hjermindpræsten Hans Bjerregaard fik meget stor betydning ikke blot for sognets beboere, men også for store dele af Midtjylland, idet Hans Bjerregaard stod bag plantningen af over fire millioner frugt- og nskovtræer.
Han menes, at kunne betragtes som en forløber for Dalgas, ja bør måske endda sidestilles med ham.
Dette førte til både besøg af kong Frederik VI i 1826 og var formentlig en del af årsagen til at digteren H. C. Andersen besøgte Hjermind i 1859.
Der er rejst mindesten over begge besøg. Disse kan ses i præstegårdshaven.

Bjerregaard lancerede selv dette slogan:
Hvor Ploven ej kan gaa,
Og Leen ej kan slaa,
Der bør et træ at staa.

Ifølge professor Chr. Molbechs dagbog over en Jyllandsudflugt han foretog i 1828 var Jylland på dette tidspunkt dækket af store hedeflader og bakkepartier uden grønne omgivelser.
Mange års rovdrift på skovene havde bevirket, at man end ikke ved gårdene og husmandsstederne fandt “Piil eller andet Træ plantet”. Han kritiserede, at de mennesker som skulle tage beslutninger om landets tarv, sad i København.
Citat fra Molbechs bog: “Den, som ønsker at se en veldreven planteskole, at se velanlagte plantager på tidligere hedeområder, han skal rejse til Hjermind og der lade sig vejlede og overbevise af Præsten Bjerregaard. Først da er det tid at tale og drømme om fremtidige skove i Jylland”.

Også Steen Steensen Blicher skal nævnes i denne sammenhæng, idet Bjerregaard i en periode førte en avisfejde med St. St. Blicher.
De havde hver deres opfattelse med hensyn til opdyrkning af Alheden. Bjerregaard gik ind for forarbejdning af jorden med efterfølgende plantning af 2-3 år gamle planter. Blicher gik ind for frøsætning direkte på stedet.
Denne avisfejde har Jeppe Aakjær omtalt i bogen: Steen Steensen Blichers Livstragedie”.

Kilde:
Edvin Sevelsted: Fem gange Bjerregaard.

Pastor Bjerregaard og skolen

Bjerregaard interesserede sig også meget for pædagogik og undervisning. Han fik skoleundervisningen lagt i faste rammer.
Underviste selv 2-4 dage om ugen i forskellige fag, især havde naturlære og retskrivning hans store interesse.

Hans Bjerregaard var ikke bange for at bruge sine egne penge til forskellige nyttige formål. Han skød penge i en skole i Hjorthede, som ingen skole havde, da Bjerregaard kom til egnen. Købte salmebøger og delte ud. Oprettede bibliotek ved selv at indkøbe bøger. Købte flidspræmier til fattige skolebørn og betalte ud af egen lomme. Svogeren Hans Juul i Viskum og Himmelstrup (gift med Bjerregaards søster) fik Bjerregaard desuden overtalt til adskillige gange at give beløb til flere af ovennævnte formål – foruden til indkøb af skolebøger.

Bjerregaards enorme indsats for sognenes skolevæsen blev i 1817 påskønnet ved, at man overdrog ham undervisningen af herredets ikke seminarieuddannede lærere. I den forbindelse kunne Biskop Bloch med “fornøjelse konstatere, at Forholdene udviklede sig på den rette maade uden Forsømmelser”. Biskop Øllgaard roste Hjermind skolevæsen for sin effektivitet og sit fremsyn.

Kilde:
Edvin Sevelsted: Fem gange Bjerregaard.

H. C. Andersen i Hjermind i 1859

I 1859 aflagde digteren H. C. Andersen et fem dages besøg i Hjermind præstegaard. Årsagen til besøget har sikkert været flere. Præsten Hans Bjerregaard førte korrespondance med en af H. C. Andersens velyndere Jonas Collin, præsident for “Landhusholdningsselskabet” og chef for Det Kongelige Teater.
Dette kan have medvirket til at H. C. Andersen valgte at aflægge et besøg i Hjermind på sin store Jyllandsrundrejse i 1859.
På vejen til Hjermind skriver H. C. Andersen sangen “Jylland mellem tvende have”, hvoraf det syntes at fremgå, at digteren var opmærksom på  de store områder af Midtylland, som bl. a. på grund af hjermindpræsten Hans Bjerregaard, var ved at forvandle sig fra hede til frodigt skovområde.
Ifølge sognepræst Mogens Krag, så var den daværende pastor Svane gift med landstingsformand og højesteretsassessor Peter Daniel Bruuns datter (fra Asmild ved Viborg). Og da H. C. Andersen førte en del korrespondance med den fornemme fru P. D. Bruun, har der uden tvivl herigennem været en grund til at besøge Hjermind præstegaard.
Iflg. Mogens Krag foretog H. C. Andersen i 1859 sin store Jyllandsrejse, fordi han nærmest var på flugt fra koleraen, som på den tid hærgede på Sjælland.

Kilde:
Edvin Sevelsted: Fem gange Bjerregaard
Sognepræst Mogens Krag

Afskrift af H. C. Andersens dagbog

Dagbogen: 28. august 1859
Følte mig bedre, men i Armhullerne har jeg ligesom Ringorme, der kløe og Svie. Præsten Svanes Karl kom med lukket Vogn fra Hjermind, en lignende tilbød Hr Westermand, ligesom man bad mig oftere besøge og boe hos dem i Randers. Man forsynede mig med Smørrebrød og Portviin, en Bouquet blev sendt mig fra Frøken Klister, og Klokken lidt over 10 kjørte jeg det blev Regn, Egnen meget smuk.
I en Kro, en Miil herfra fortalte Verten mig at hos ham havde Carit Etlar logeret, men han holdt meest af at gaae tilfods; kjørte nu ned af vilde, smukke Hedebanker og Klokken to var jeg i Hjermind Præstegaard, hvor jeg med sand Glæde blev modtaget af Svane Kone og Børn, den nye Præstegaard er stor og lys, her var for min Skyld pyntet med frisk Egeløv, Danebrogen vaiede, fandt et Par Ord fra gamle Collin og Brev fra den unge Baggesen.
H. C. Andersens barndomshjem i Odense
Besøgte den gamle nogle og 90 aarige Præst, Consistorialraad Bjerregaard, som boer her i den gamle Deel af Præstegaarden, han har læst mit Livs Eventyr og var glad der ved, havde ogsaa gaaet i Slagelse Skole og fortalte at Baggesen der havde staaet Skoleret og faaet Riis, men for Ingenting. Manden talte om Digteren Young der var hans Yndling; i Haven her er af Bjerregaard opreist en Mindesteen for Frederik den VI der havde engang besøgt ham og Plantagen i Haven. Mandens Hænder var dødkolde »men mit Hjerte er varmt!« sagde den gamle Mand. Han var meget glad for Hilsenen fra gamle Collin. I min Seng har jeg et Overteppe Frederik den VI har havdt over sig da han sov i Asmild Kloster. -Vi talte meget hele Aftenen, jeg læste et Par Eventyr.

Dagbogen: 29. august 1859
Brev til Etatsraad Dahlstrøm, se et med Børnene her Haven, med Plantage, Mindesteen og en prægtig gammel Runesteen, som Bjergegaard har fundet og der opreist. Læste for den gamle Mand: »de røde Skoe« og mit Digt »Jylland«, som jeg skrev i Vognen hertil og reenskrev i Dag og lagt i to Breve. Om Middag kom Fru Svanes Moder her: Fru Bruun fra Asmild og hendes Søn, endnu en Dame og en Datter af Biskop Laub; jeg klippede til dem og læste de nye Eventyr. I Aarhuus tager Sygdommen til, det afficerede mig og jeg følte Trykken i Hjertekulen, gik iseng Klokken omtrent ni.

Dagbogen: 30. august 1859
Spadserede med Jørgen Swane ud over hans Mark til en Krat og Træbegroet Kjæmpehøi; fra Skoven tæt ved, hvor Lyngen deiligt blomstrede var en stor Nedsigt mellem Krat og Buske og langt ud over Gudenaae, som viiste sig i fire Slyngninger; i Horizonten løftede sig Silkeborg Egnen med Himmelbjerg, det var en blæsende Sydvind.
– Om Aftenen var her i Besøg Lægen og en Præst med deres Koner, jeg læste Waldemar Daae, Børnesnak og Taarnvægteren.

Dagbogen: 31. august 1859
Spadseret med Swane og lille Henrik ud til Skoven og seet ud mellem de brune Lyngbanker, bragte en Bouquet hjem som jeg gav den gamle Bjerregaard; hans Digter er Yong, han viiste mig hvad denne har skrevet mod Kongerne, Bjerregaard udtalte sig fanatisk og var især blodigt mod Napoleon, mod den store Napoleon har han skrevet en Bog at Propheten Daniel har forkyndt ham; og denne gamle Mand, som er mod Kongerne har her i sin Have ladet opreise et Monument til Minde om at Frederik den Sjette engang besøgte ham og saae hans Planteskole.
Sine Børn lod han løbe i Karlestuen, Moderen en simpel Person, havde en Klokke for at ringe naar den gamle Fader kom fra sine Bøger, at da Døttrene kunde forlade Karlestuen; en Datter gift med en Bonde kom i Aften for at see mig, hun var i Kaabe og Hat, saaledes sad hun ved Theebordet, talte om »Bifrost« &, en underlig Blanding af Viden og Simpelhed.

Dagbogen: 1. September 1859
Under mine Arme Sviden og min Krop kløer, især om Livet. Spadseret med Swane og Børnene i Skoven seet Kirken, besøgt den gamle Bjerregaard.

Dagbogen: 2. September 1859
Vaagnede i Nat ved Skjæren i Maven, angst for Cholera, imorges meget varm stod jeg op, jeg havde Diareh, kaldte paa Swane og var ængstelig; han og hans Kone kom ind til mig jeg fik Salep, kom op, Veiret er smuk, Mavens Befindende allerede, synes det, fastere. Jeg tør ikke bede i min Angest, Guds Villie forandres ikke derved! – KI 12½ kjørte jeg med Fru Swane og alle Børnene til Wiborg, Veiret smukt. Kromanden glad ved at høre hvem jeg er. Vi naade Kl 3 Asmild Kloster hvor jeg blev venligt modtaget, til Middag var her et Par Fremmede og efter Bordet kom Biskoppen, som endnu ikke var reist og dog vilde gjerne tale med mig; vi have seet hinanden tidligere hos gamle Syngemester Zinck paa Nørrebro. Jeg læste Pigen traadt paa Brødet. Hørte om et Gholera Tilfælde i Horsens. Hjalmar Gollin har i Dag været i Wiborg, men var afreist. Gik tilsengs og hvilede godt.
Jylland mellem tvende have…

Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt,
runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt,
og på heden alvorsstor,
her, hvor ørknens luftsyn –
ørknens luftsyn bor.

Heden, ja, man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark –
som en kornmark står.

Jylland mellem tvende have
som en runesten er lagt,
fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt,
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands –
højt om Jyllands kyst Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens –
over Skagens sand.

Mellem rige bøndergårde
snart dampdragen flyve vil,
hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyver over hav,
gæster her prins Hamlets –
her prins Hamlets grav.

Digtet i sommeren 1859 på rejse mellem Randers og Viborg under opholdet i Hjerrmind præstegaard.
Melodi: P. A. Heise, 1860

Kongebesøget

Lørdag den 17. juni 1826 kl. 5-6 nød Hjermind præstegård den store ære at Dannerkongen Frederik VI aflagde besøg i præstegårdshaven, hvor præsten Hans Bjerregaard foreviste ham de i haven 100.000 opelskede træplanter samt runestenen. Dernæst så kongen plantagen i Heden ved Sløvkrog.

Kilde:
Edvin Sevelsted: Fem gange Bjerregaard
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – afsnit: Udskiftning, Folkeoptælling samt Skov.

Kirkerne

Hvad man ved om byens historie for de sidste århundreder, stammer for en dels vedkommende fra den berømte præst Hans Bjerregaard, som var præst i Hjermind i 59 år (1798 – 1857).
I Hjermind by – fortæller Hans Bjerregaard, var der, da han kom til byen i 1798, stadig alle spor af en ældre kirke end den nuværende fra 1245. Denne ældre kirke var placeret nogle hundrede skridt vest for den nuværende.
Der kan dog drages tvivl om den nuværende kirkes egentlige alder, idet 2 tallet i 1245 er malet på kirkens væg og ikke er som de øvrige tal – af jern.

Man  fandt desuden omkring Bjerregaards tid en oval signet af kobber, som sandsynligvis har tilhørt et kloster. Dette kloster kan evt. være opstået efter den gamle kirkes nedlæggelse. I 1480 nævnes Landtinggart, der tilhørte Tvilum kloster.
I kirkens korbue findes der kalkmalerier af Sct. Laurentius’ martyrium. I koret findes et portræt af Hans Bjerregaard.

1724: Grev Scheel af Gl. Estrup (og Ulstrup gods) ejer Hjermind kirke på daværende tidspunkt.

1777: Kirken bliver solgt til Conseilråd Juul til Viskum og Himmestrup. (Juul var gift med pastor Bjerregaards søster).

1792: Hans Juul satte kirken i stand.

1903-05: Kirken overgår til selveje fra Himmestrup.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit Hjermind kirke, Forskelligt om Hjermind, Skole i Hjermind samt By og  sogn.
Zira O. Villadsen og Connie Ditlev Jensen: Bjerringbro kirke og sogn 1919-1994.

Præstegården

Den nuværende forpagterbolig (tidligere præstebolig) blev ifølge en af vore kilder formentlig bygget i 1752 af pastor Marius Høeg – (1750 – 1798). Her boede også pastor Hans Bjerregaard.
I 1858 står den nye præstebolig færdig. Den blev bygget af præsten Jørgen Swane, der senere blev biskob over Viborg Stift. Det var her H. C. Andersen boede under sit 5 dage lange besøg i Hjermind i 1859.
H. C. Andersen skriver i sin dagbog, at præsteboligen i Hjermind var den største og fornemste af alle han havde boet på, på sin lange Jyllandsrejse. Grunden til, at der her er bygget så fornem en præstebolig, skyldes sandsynligvis at daværende pastor Swane var gift med Landstingsformand og Højesteretsassessor Peter Daniel Bruuns datter. Den gamle præstebolig har ganske enkelt ikke været god nok til så fornem en dame.

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit Præstegården, Præster i Hjermind, H. C. Andersen i Hjermind
Sognepræst Mogens Krag

Præster i Hjermind

1750 – 1798
Marcus Pedersen Høeg, født i Ådsgård i Vinkel 04-01-1723. Fader: P. H. Høeg, herredsfoged i Lee og Søgård. Fik 18 børn med 2 hustruer.

1798 – 1857
Hans Bjerregaard, født i Gentofte 22-02-1766. Præst i Hjermind i 59 år. Berømt for træplanteavl.

1857 – 1868
Hans Jørgen Swane, født i København 27-10-1821. Død 23-06-1903 i Viborg. Stiftprovst i Viborg 1871 – 1878, hvor han gik af 80 år gammel. I 1850 blev han gift med Magdalene Sørena Bruun fra Asmildkloster. Byggede den nuværende præstebolig i Hjermind.

1868 – 1882
Anton Adolph Georg Müller fødtes i Sønder Omme, og var i familie med den gamle Marcus Høeg.

1881 – 1890
Johan Georg Korn. Hustruen død før han nåede at flytte til Hjermind. Var præst i Hegnsvig sogn i perioden 1877-1882.

1890 – 1901
Peter Eggert Benzon, født i Holstebro 25-11-1857. Ivrig socialdemokrat.

1901 – 1916
Immanuel Kristian Ryge Jensen. Digter præst. Nedvirkede til at der blev bygget kirke i Bjerringbro (færdig i 1919).

1916 – 1920
A. F. P. Blinkenberg. Medvirkede til at der blev bygget kirke i Bjerringbro.

1920 – 1933
Immanuel Kristian Ryge Jensen. Samme præst som 1901 – 1916.

1933 – 1962
O. F. Bay Paludan. Bidrog meget med oplysninger til dansk præste- og sognehistorie.

1962 – 1971
Birkbak.

1971 – 2003
Mogens Krag.

Præstekonen brændte kirkebøgerne
I året 1751 blev præstekonen i Hjermind fornærmet på sin mand, fordi velærværdigheden nægtede hende en “Taftes Saloppe” (en salop var dengang en kort kåbe af silke, fløjl eller taft). præsten skulle have en lærestreg for sin nærighed, og fruens raffinerede straf bestod i, at hun stoppede kirkebøgerne for Lee sogn i kakkelovnen. Som følge af denne hævngærrighed eksisterer der således ikke kirkebøger fra Lee før efter nævnte årstal. Hvordan den gode præst reagerede på denne udåd, melder historien ikke noget om.
Beretningen om Lee kirkebøgers skæbne finder vi i de optagnelser, tidligere kasserer Søren Johnsen, Bjerringbro, har overladt Lokalhistorisk Arkiv i Bjerringbro bibliotek. Disse optegnelser er meget omfattende og er resultatet af årelange og omhyggelige studier i forskellige gamle papirer, hovedsageligt på Landsarkivet, Hvor Johnsen har været flittig gæst.
Han har gransket i matrikelfortegnelser (han har taget året 1688, da der kom ny matrikel, som udgangspunkt) skøder, pantebøger, sognerådsprotokoller, tinglysningsbøger, lægdspapirer, folketællingslister, hærens arkiv i København, kirkebøger og private papirer m.m.

100 tætskrevne ark

Søren Johnsens notater fylder henved 100 A4 ark og vedrører 16 gårde og landejendomme i Lee sogn over et tidsrum på 290 år.
Interessen for at grave alle disse gamle ting frem, fortæller Søren Johnsen, fik jeg, da jeg på Landsarkivet i Viborg søgte oplysninger om min føregård “Gydegård” i Lee. Da jeg havde fundet hvad jeg søgte, fik jeg lyst til at fortsætte undersøgelserne, også hvad angik de øvrige 15 gårde i sognet. Arbejdet har været meget krævende, idet ejendommene tidligere var underlagt forskellige hovedgårde, bl. a. Hald Slot, Ulstrup hovedgård, Viskum, Himmestrup, Frisenvold, Mariager Kloster, Dronninglund Len o.a., dengang landmændene var fæstere under disse godter.
Søren Johnsen gør i sine optegnelser rede for ikke alene gårdejere og fæstere gennem det lange tidsrum, men også for deres ægteskabelige forhold og børnetal samt familiebegivenheder i sognet, såsom bryllupper, dødsfald og begravelser, arveforhold m.m., samt de mange ejerskifter, der har fundet sted lige op til vore dage.
Alt dette udgør et kolosalt talmateriale, som det vil føre for vidt at komme ind på her, men af de forskellige indslag mellem alle tallene skal vi dog fremhæve enkelte.

En flittig træskomand

Husfæster Anders Ibsen, Krog, der døde 1817, begyndte i små kår, men han må have været i besiddelse af usædvanlig flid, dygtighed og handelstalent. Han virkede som træskomand og havde en stor produktion. Han købte bøgetræer på rod i egnegs skove til sin fabrikation, og ved hans død omfattede boet bl. a. eng, toft og besætning, omfattende løsøre og et stort lager af træsko, samt træer i skovene (et bøgetræ vurderedes til 20-25 rigsdaler) og desuden var der 1500 rdl. i udestående fordringer. Anders Ibsen havde udlånt penge, bl. a. et beløb til landsbymændene i Lee, da der skulle bygges smedie. Boets aktiver opgjordes til en værdi af 2338 rdl., et stort beløb, som deles mellem arvingerne således, at enken fik halvparten, hvorefter resten deles i 10 parter til de 9 børn fra to ægteskaber samt til ” en broderlod”, der også tilfaldt enken.
Hver af sønnerne fik 146 rdl. og hver datter 73 rdl., en søn fik fuld lod, og en datter halv lod, således bestemt allerede i Valdemar Sejrs jydske lov.

Præsten kiggede for dybt i glasset

Af andre kuriøse ting fra gamle papirer kan nævnes, at da Peder Jensen Møller i Skjern begravedes 1681, blev præsten, hr. Peder fra Hjermind, så beskænket ved gravøllet, at han på hjemturen faldt af sin vogn i Løvskal skov og slog sig ihjel.
I efteråret 1784 brændte 2 af de østre gårde i Lee, og ildens opståen skyldtes, at “fæsteren i den ene af gårdene tærskede ved lys uden lygte” – altså ved skæret fra et fritstående vokslys, en meget ubetænksom adfærd.
Opmåling kunne i gamle dage nok hvile på et noget tilfældigt grundlag. Således oplyses, at Krog skov i 1743 bestod af bøg og var “ungefær 1000 skridt bred”. Skoven tilhørte grev Conrad Reventlow til Frisenvold, der forhåbentlig har haft en langbenet person som landmåler.
Tørre tal behøver ikke at være kedelig læsning, og Søren Johnsens omfattende og uegennyttige arbejde er yderst værdifuldt og bør sikres for eftertiden, da det giver et godt indblik i svundne tiders forhold i en landsby. Søren Johnsen gør dog opmærksom på, at da hans forskellige kildeskrifter ikke altid stemmer overens og kan indholde lakuner, kan han ikke garantere for 100 pct. nøjagtighed i sine mange optegnelser. Men trods dette må man beundre den store interesse og grundighed, han har udvist i dette forskningsarbejde.

Skolerne

Første skole oprettet i 1689 – nu graverhus ved kirken. Menes at være Hjerminds ældste bygning, bortset fra kirken.
1724 blev et nyt skolehus (i dag Sløvkrog nr. 5) bygget af grev Scheel, Gl. Estrup.
I 1801 blev skolen istandsat og den var en af de fineste på egnen.
I 1857 bygges der en ny skole. Iflg. præsten Hans Bjerregaard bygget på en sandgrav som blev fyldt op – i dag Tingstedvej nr. 1.
I den anden sandgrav blev bygget snedkerværksted og trælasthandel.
Det skal nævnes at der før i tiden hørte 11 tdr. land til skolen.

I 1896 blev lærerantallet fordoblet fra 1 til 2 lærere. Skolen tilbygges mod øst – 2 klasseværelser i vestlige ende.

Indtil 1906 – hvor Nordre skole bygges i Bjerringbro, går børnene fra Bjerringbros nordlige del (nord for åen) i skole i Hjermind.

Nye skolelokaler tages i brug i 1943, og de gamle skolestuer lægges til lærerboligen.

I 1953 bliver 2. lærerembedet omdattet til lærerindeembede, som betjenes af skiftende vikarer indtil august 1957.
Ca. samme år køber kommunen den af 2. lærer Jakobsen byggede bolig – Tingstedvej 7, til lærerindebolig. Solgt igen ca. 1975.

I 1960 bliver lærerantallet igen fordoblet – fra 2 til 4. Skolen bliver 5-klasset mod før 3-klasset.

I 1965 køber kommunen lærerbolig Hjermind byvej 34 – solgt ca. 10 år senere.

1967 – 1972
Hjermind og Lee skoler indgår i et samarbejde og fungerer som en 7-klasset skole. 1-4 klasse i Lee og 5-7 klasse i Hjermind. Buskørsel i hvert frikvarter – læreren fungerer begge steder. Ca. 140 børn i alt.
Her kan det nævnes, at man på et tidspunkt havde en chauffør ved navn Søren Huus. Da han om vinteren havde problemer med tildugning af busvinduerne og selve opvarmningen af den gamle bus, fandt han på at sætte tændte stearinlys i busvinduerne og en petroliumsvarmeovn på gulvet. Men heldigvis blev dette dog ret hurtigt stoppet af skolens lærere.

I 1971 bliver 1. lærerboligen solgt til privat beboelse. Skolejorden bag kirkegården bliver skilt fra.

Skolerne i Hjermind nedlægges i 1972 hvorefter børnene i Hjermind flyttes til Egeskovskolen i Bjerringbro, og børnene i Lee til Skjern skole.

Kilde:
Ejnar Poulsen: Viborg amts degne- og skolehistorie. 1957.
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit Skole i Hjermind.
H. Sanderhoff: Nordre Skole 1906-1981..
Samt viderefortalt af 1. lærer ved Hjermind skole 1964-1972: Peer Daugbjerg of sognepræst Mogens Krag

Degne i Hjermind i det 20. århundrede

1887 – 1923 Jørgen Jensen Svane, f. 27-01-1853 i Gullestrup
1923 – 1964 Valdemar Waad Svane, født 06-10-1896 i Hjermind. Søn af Jørgen Svane. Gift med Clara Jørgensen, født 11-05-1900 i Hjermind.
1964 – 1972 Peer Daugbjerg Pedersen, bor nu (2009) i den gamle del af skolen. Skolen nedlagt 1972.
(Degn er betegnelsen for 1. lærer)

Andenlærere:
1895 – 1898 Ludvig Christian Pedersen Grønborg
1898 – 1903 Alfred Land Hansen
1903 – 1904 Henrik Magnus Henriksen
1905 – 1908 Frederik Søren Thisted-Jensen
1908 – 1910 Martin Leth
1910 – 1912 Mads Alfred Hansen
1912 – 1914 Laurits Rosenkvist
1914 – 1918 Carl Ole Mogensen
1918 – 1921 Søren Christian Madsen Kastrup
1921 – 1923 Valdemar Waad Svane
1923 – 1952 Valdemar Emil Hougård Jakobsen
1952 – 1957 Embedet omdannedes 1952 til lærerindeembede og betjenes af vikarer.
1957 – 1960 Kirsten Elisabeth Therkildsen (senere gift med Peer Daugbjerg.
1960 – 1964 Karla Jørgensen, Kirsten Daugbjerg Pedersen, Peer Daugbjerg Pedersen
1964 – 1965 Karla Jørgensen, Bodil Hesel samt skiftende vikarer (mandlige)
1965 – 1966 Karla Jørgensen, Gunnar Stenhøj Pedersen samt skiftende vikarer (kvindelige)
1966 – 1967 Karla Jørgensen, Bodil Fryd samt skiftende vikarer (mandlige)
1967 – 1972 Karla Jørgensen, Bodil Fryd

Kilde:
Chresten Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (fra 1981) samt tidligere 1. lærer Peer Daugbjerg Pedersen, Tingstedvej 1.

Landsbysmeden

Smeden var en meget vigtig person i landsbyen, ham boede som regel midt i landsbyen, og bystævnet lå tit lige udenfor hans værksted. Mange havde ærinde hos ham, han kunne mere end sit fadervor, han årelod heste, kurerede ben på syge dyr, ved at gnide dem med halm. Han kunne også trække tænder ud, og skulle det være, slå øjet ud på en tyv.
Smeden var i fællesskabets dage, ansat på kontrakt af bymændene, men hans plads i sanfundet var betydelig mere respekteret, selv om han ikke sjældent var forfalden til drikkeri. Hans løn bestod bl. a. i at den bonde der havde smededag, medbragte fortæring til både sig selv og smeden. Det var ikke bare mellemmad der vankede men rigelig med hjemmebrygget øl og brændevin. Om middagen plejede smeden og hans kunde, at vandre hen til bondens gård for at spise til middag. Smedede han for en af udflytterne, kom der til middag et særligt bud med varmt søbemad, og man spiste da i smedens stue.
Smeden modtog sin løn søndag i julen, eller til kyndelmisse den 2 februar, den bestod i et vist mål korn, som hver af byens gårdmænd kom med og styrtede af på smedens rengjorte loft, til gengæld trakterede han med et gilde, der gik ry af.
Bymændene måtte betale ekstra for alt (bidende tøj) det var høleer, økster, stemmejern, båndknive, hakker, låsetøj og lignende.
Hestene fik kun sko på forbenene, og det kun det spand der brugtes til kørsler, de andre behøvedes ikke at blive skoet. Når hagerne blev slidt ned, måtte smeden slå nye hager på og når skoene var helt opslidt, blev man nødt til at ofre et par nye.
I løbet af 1800 årene afskaffedes den gamle måde at aflønne smeden på kontrakt, og bysmeden ophørte med at være embedsmand.

Smede i Hjermind:
1751 Hermand Steffensen, død i 1773
1787 Henrik Hermandsen, søn af forrige, 1801 er han gårdmand
1797 Christen Christensen
1834 Christen Andersen
1845 Anders Andersen
1860 Laurs Andersen
1887 P. Larsen
1898 Søren Pedersen (ejede jorden hvor brugsen lå) (*)
1925 Anders Andersen, Hjermind byvej 21
1938 Ivant Jensen
1972 Agner Hølledig

Ca. 1940: L. O. Laursen, var smed til sin død i 1962. Boede Tingstedvej 3.
L. O. Laursen var lidt af en opfinder, han opfandt et tærskeværk, som stadigvæk stod ude på ejendommen Sløvkrog 19, da Agner Hølledig købte denne. Sløvkrog 19 blev bygget af L. O. Lauersen’s bror.

(*) Lis Hølledig fortæller at tømrer Åge Jensen engang har fortalt, at smedien engang havde lagt på hans grund. Måske der er noget der ved, om det det var ham der startede med smedie der hvor Agner og Lis har smedeforretning ?
Stednavne

Efter gamle skriveformer tyder det på at stednavnet Hjermind var et gammel herredsnavn. Sognet har da også en Lundting og en Tingstedgård.
Sløvkrog – sløv er et jysk udtryk for korn, der er svangt og kærneløst. I Sløvkrogen har der kun groet dårligt korn.

Kilde:
Busbjerg-bladet: Årgang 1965.

Sognets beboere

Folketællinger i sognet: 1787: 222, 1801: 242, 1834: 284, 1840: 298, 1845: 340, 1859 Trap Danmark: Hjermind: 23 gårde og 27 huse, deraf 12 gårde og 10 huse flyttet udenfor byen.

Sognegrænserne er siden ændret. Se kopi af nuværende sogneopdeling samt kopi af Hjermind sogn fra 1835, hvoraf det fremgår at Hjermind sogn gik helt ned til Gudenåen og over til Møllebækken. Dvs. at Grundfos således er bygget i det tidligere og nuværende Hjermind sogn. Ligeledes Nordre skole samt en stor del af Bjerringbro by.
I Hjermind by var der i 1999 ca. 160 beboere.
(Se profil over Hjermind anno 1999)

Kilde:
Christen Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (ugv. 1981) – Afsnit: Udskiftning, Folkeoptælling.

Hjermind sø

Ca. 1893 blev Hjermind sø tørlagt, ved at der blev gravet en grøft ud til Hedemølle, hvorfra vandet ledtes ad Møllebækken, der dannede sognegrænse mellem Hjermind og Bjerring.
Bækkens vand brugtes af Hedemølle og Bjerring mølle – vandet ender i Gudenåen.

Kilde:
Christian Sørensens Lokalhistorie over Hjermind sogn efter 1726 (udg. 1981) – Afsnit: Rep. af præstegården.

Hjermind skov

Skoven har i sin tid hørt under Ulstrup gods, men har ellers været i skiftende privat eje, indtil civilingeniør Friis-Jespersen og Vibedehusfondet solgte den til staten i 1978.
Anton Sørensen, Hjermind byvej 19 fortæller at Friis-Jespersen i ca. 1953 købte skoven af professor Hovert Grøn. Hovert Grøn købte skoven i 1937 af Impreneringsfonden til træ til telefonmaster.
Gårdmændene i Hjermind ejede – før overgangen til statsskov – ligeledes et mindre stykke skov hver.
Skoven dækker et areal på ca. 157 ha.
Der er i den meget smukke kuperede skov flere afmærkede vandreture.
(Se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside)

Kilde:
Avisartikel fra Midtjyllands Avis den 10. november 1979.
Anton Sørensen, Hjermind byvej 19.