Referat fra Generalforsamling d.19.marts 2025
Der var 18 fremmødte
DAGSORDEN
• Valg af dirigent Henrik blev valgt
• Formandens beretning (uddrag)
Der har været mange aktiviteter i 2024 bl.a.
· Gå klub hver mandag kl. 16:30 start ved forsamlingshuset. Iver Iversen er tovholder.
· Sankt Hans på sportspladsen. Der var begrænset deltagelse.
· Mammen Folkedansere om mandagen. Yoga om tirsdagen og onsdagen.
· Sang og vin i november. Et arrangement som menighedsrådet står for. Der er gudstjeneste i kirken derefter er der ost, vin og sang. Kent spiller og synger sammen en gæsteoptrædende. Udvalget hjælper med arrangementet i forsamlingshuset, menighedsrådet betaler alle udgifter. Ca. 120 personer deltager.
· Ølsmagning som øl udvalget arrangerer sidst i oktober. Der er stor opbakning både fra Hjermind borgere og andre.
· Spis sammen blev kun til 1 arrangement i 2024, det er ønskeligt at afholde det 3-4 gange i løbet af året hvor 3 par går sammen om madlavningen. Det vil være ønskeligt om mange flere kunne melder sig til at lave mad.
· Forsamlingshuset: Huset fremstår i en god stand. Køkkenet er i god og tidssvarende stand. Service r indkøbt til at supplere op med. Der blev købt 2 sæt bord/bænksæt til terrassen. Vi får mellem 18.000 årligt til vedligeholdelse. Der har været 29 udlejninger i 2024 og pr. d.d. er der 20 udlejninger, hvilket giver et stort tilskud til økonomien.
Kommende aktiviteter 2025
· Taget skal repareres
· Fællesspisning i marts 2025
· Fjernvarme efter sommerferien
· Ole er behjælpelig med at søge penge ind fra fonde til bl.a. foldedøre, vinduer og fjernvarme.
· Vi skal gerne have øget medlemstallet (HUSK kontingentet skal indbetale i april)
· Arbejdsdag d. 23.4.25, der er Pizza øl/vand bagefter
· Legetårnet skal tages ned da det ikke er lovligt. Der er enighed om at bevare legepladsen. Godkendelse af legepladsen SKAL ske hvert år, det koster 5000 kr., hvilket ikke er mange penge hvis legepladsen benyttes.
· Der skal oprettes et Legepladsudvalg efter nedtagning, Linette og Lene vil gerne i udvalget. Der kan søges penge fra fonde til legepladsen, det kan evt. undersøges om der skulle være legeplads legetøj i overskud fra nedlagte skoler. Det er vigtigt at Forsamlingshuset er driver på ansøgningen til Legeplads projektet
· Petanque banen skal nedlægges.
• Forelæggelse af det reviderede årsregnskab
Årsregnskabet blev godkendt Egenkapital er på 571.511,26 kr., hvilket er en stigning på 17.251,44kr.
• Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
Der er ingen 2025 budget.
Kontingent er uændret
• Valg af bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter
Ulla, Kenneth og Hans Henrik er på valg, ingen ønsker genvalg Bo Frandsen ønsker ikke genvalg. Randi er genvalgt, det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med Randi.
Maria Rasmussen, Jonas Laursen og Linette Normann Skriver er valgt ind i bestyrelsen. Peter Solberg blev valgt til suppleant.
Udvalget konstituerer sig på det første udvalgsmøde.
• Behandling af indkomne forslag
Ingen indkomne forslag
• Valg af revisor
Vagn og Jørgen er genvalgt
• Eventuelt
Hans Henrik, Kenneth og Ulla vil fremover hjælpe til med Reparationer, IT og Ulla vil stadig være behjælpelig med udlejninger, hun ønsker dog at træde helt ud når der er fundet en anden løsning.
Hans Henrik foreslog at sætte et ekstra gebyr på udlejning hvis lejeren ønsker at overtage huset dagen før.
For at få flere medlemmer kan man give nye beboer gratis medlemskab det 1. år.
Aftenen blev afsluttet med smørebrød og en masse snak. Tak for en rigtig god aften!